Få mest muligt udbetalt i pension

Få mest muligt udbetalt i pension

Hør om dine muligheder og det, du skal være opmærksom på, når du skal have dine pensioner udbetalt.  

Hvis du har planlagt at gå på pension inden for de nærmeste fem år, kan du have glæde af at høre om de regler, der har indflydelse på, hvornår du kan gå på pension, og om hvilke pensioner, du vil have mulighed for at få udbetalt, uanset om du vælger at gå tidligt eller sent på pension.

De forskellige pensioner bliver gennemgået – og du får gode råd til, hvordan du planlægger udbetalingerne, så du får mest muligt ud af både de offentlige pensioner og din pensionsopsparing.

Der er mange penge at spare og tjene med den helt rigtige udbetalingsplan.

Peter Bekker Mortensen

Du møder Peter Bekker Mortensen, som er pensionskonsulent i WTW.

Peter er en erfaren pensionsrådgiver, som gennem mange år har rådgivet og hjulpet privatpersoner med planlægningen af deres pensionsøkonomi. Peter hjælper WTW’s kunder med at få den bedst mulige plan for udbetaling af pensioner.

Helle Guldager

Du møder Helle Guldager, som er Senior Manager i WTW.

Helle er specialist på det seniorpolitiske område, og hun rådgiver virksomheder om de arbejdsvilkår og rammer, der tiltrækker og fastholder medarbejdere i slutningen af deres arbejdsliv. Helle underviser desuden i de forhold, der er vigtige for den enkeltes planlægning af overgangen fra arbejdsliv til pension.

Du får svar på:

  • Hvordan du får mest muligt ud af din opsparing ved pensionering
  • Hvilke muligheder du har i forbindelse med efterløn versus tidlig pension
  • Hvornår du kan få glæde af forskellige skattefri bonusbeløb
  • Tilrettelæggelse af udbetalingsplan og optimering af dit rådighedsbeløb

Webinaret omhandler de regler, der gælder for pensionsopsparinger, der bliver udbetalt i Danmark.

Sådan fungerer det

Du tilmelder dig via linket her på siden

Du modtager en bekræftelse via e-mail med link til webinaret

Dagen før modtager du en påmindelse med linket

Efter webinaret modtager du en e-mail med præsentationen og et link til optagelsen af webinaret

Hvem?

Webinaret er for alle, der gennem deres firmapensionsordning har adgang til uvildig rådgivning hos WTW. Det er målrettet personer, der er fyldt 59 år.

Hvornår?

15. april 2024 kl. 15.00

Det foregår online via Microsoft Teams.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, så kan du efter webinaret bruge deltagerlinket, som du modtager, til at se en optagelse af webinaret.

Hvor længe?

1 time

Pris

Det er gratis at deltage i webinaret

Kontakt

Har du spørgsmål til webinaret, så kan du kontakte WTW på dk-event@willistowerswatson.com

Tags: