Optimér administrationen af jeres pensionsordning

Optimér administrationen af jeres pensionsordning

Sådan kan I løbende og effektivt håndtere administrationen af jeres firmapensionsordning.

Firmapensionsordningen giver jeres medarbejdere mulighed for at spare op til livet som pensionist og økonomisk tryghed ved sygdom og ulykke – og det betyder, at pensionsordningen er en vigtig del af medarbejdernes privatøkonomi og samtidig et helt centralt personalegode.

For at sikre en god og effektiv administration af jeres pensionsordning, hvor alle medarbejdere får indbetalt det rette beløb på deres opsparing og har den rette forsikringsdækning, er det vigtigt, at HR og løn- og personaleadministratorer har kendskab til de relevante situationer, der kræver en indsats fra jeres side.

De situationer bliver du introduceret til på dette webinar, og du vil også blive gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at meddelelser og indberetninger sker i et effektivt samspil med både WTW og jeres pensionsselskab, så kommunikationen foregår løbende og i rette tid – og uden uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte medarbejders pensionsordning.

Desuden vil du få en gennemgang af de online systemer og portaler, der understøtter jeres administrative processer og giver nyttig viden om jeres pensionsordning.

Malene Foss Jensen

Mette Koch Wøhlk

Du møder Malene Foss Jensen og Mette Koch Wøhlk, som begge er kundekoordinatorer i WTW.

Som kundekoordinatorer sørger Malene og Mette for, at den overordnede pensionsaftale håndteres og administreres efter de aftalte retningslinjer, og de sikrer – i samarbejde med jeres kundeansvarlige – at WTW understøtter både virksomhed og den enkelte medarbejder, så de kontraktmæssige forhold bliver opfyldt.

Du får svar på:

  • Hvordan du bedst bruger de tilgængelige systemer og portaler til administrationen af jeres pensionsordning
  • Hvordan du håndterer situationer, hvor der sker en skade
  • Hvordan du håndterer meddelelser og indberetninger
  • Hvordan samspillet mellem WTW og jeres pensionsselskab fungerer

Sådan fungerer det

Du tilmelder dig via linket her på siden

Du modtager en bekræftelse via e-mail med link til webinaret

Dagen før modtager du en påmindelse med linket

Efter webinaret modtager du en e-mail med præsentationen og et link til optagelsen af webinaret

Hvem?

Webinaret er for kunder i WTW, der arbejder i HR eller med løn- og personaleadministration.

Hvornår?

5. september 2024 kl. 9.00
4. november 2024 kl. 15.00

Det foregår online via Microsoft Teams.

Hvis du er tilmeldt og bliver forhindret i at deltage, så kan du bruge det link, som du modtager efter webinaret, til at se en optagelse af webinaret.

Hvor længe?

35 minutter

Pris

Det er gratis at deltage i webinaret

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til webinaret, så kan du kontakte WTW på dk-event@wtwco.com

Tags: